På min blog kasperbergholt.org har jeg netop begået en lille hypoteseopstilling af problemfeltet digitale medier i et lovgivningsmæssigt vakuum. Hyposterne, jeg opstiller, udspringer af indlægget Digitale medier i en cowboytid, og er, som følger:
Online annoncering for 3,5 milliarder i 2010
1) Gennemsnitsdanskeren er af den opfattelse, at hun eller han er blind for reklamer. Dette står i stærk kontrast til, at der i 2010 blev omsat for 3,5 milliarder i onlinceannoncering. Pengestrømmene determinerer, hvad der bliver generet af indhold. CPM-modellen, hvor der betales per banner per sidevisning, presser medierne til at tænke i, hvordan de kan trække flest mulige sidevisninger ud af en given indholdsproduktion. CPC-modellen, hvor der afregnes per klik, determinerer, hvad der skabes af indhold inden for de nicher, hvor CPC-prisen er højest. Made for Adsense-projekter en masse er resultatet.
2) På baggrund af mit gennemsigtighedsprojekt omhandlende den lovgivende statsmagts brug af Google Analytics på partiernes egne sider, må jeg konkludere, at it-ordførerne ikke interesserer sig synderligt for webtracking-området generelt.
3) Størstedelen af de politiske partier anvender selv Google Analytics og signalerer dermed, at det er problemfrit. Socialdemokraterne har dog droppet det, efter jeg rettede henvendelse.
4) De hjemmesideansvarlig overlades et juridisk ansvar, som de ikke er ordentligt klædt på til. De vender sig mod ligesindede eller FDIM’s mærkningsordning. FDIM medgiver, at der ikke er nogen faste regler, og at begreber som ‘informeret samtykke’ er op til fortolkning.
5) Persondataspørgsmål befinder sig en i art Bermuda-trekant mellem Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervs- & Vækstministeriet, Datatilsynet og Erhvervsstyrelsen. Sagsbehandlingstiden kan let nå op på et halvt år. Det betyder, at lovgivningen kan være ændret på de to år, der er gået, fra man har stillet et konkret spørgsmål.
En mere udfoldet udgave af teserne kan findes her: Digitale medier i et lovgivningsmæssigt vakuum, hvor jeg også kommer med et løsningsforslag (se nederst).
Lovgivningsmæssigt vakuum for nye medier,
