Endnu en uge er gået, og jeg har netop siddet og kigget lidt i statistikkerne for at se, hvad folk interesserede sig for:
1) Brand Value Chain-filosofien
Førstepladsen gik til miniartiklen om brand value chain-filosofien. Præmissen er, at et brands værdi er større end mængden af produkter, der kan produceres og sælges over tid. Læs mere her: Brand Value Chain.
2) Hurtigt webhotel
I løbet af sidste uge og denne uge har vi sat fokus på det danske marked for webhosting. Det er der kommet lidt forskellige indlæg ud af, og indlægget, der handler om, hvordan man finder et hurtigt webhotel er strøget ind på andenpladsen. Det er forståeligt, for der er dælme mange udbydere at vælge mellem. Og de har på papiret alle en fantastisk service, stabile og hurtige server, der ikke oversælges, 99,99% oppetid.
I praksis tegner der sig et andet billede, og ét af de mest populære emner rundt omkring på diverse fora — fra Eksperten.dk til Amino.dk — er emnet webhosting. Hvilke webhoteller bruger I andre? Hvad er anbefalsesværdigt? Hvad er godt til Joomla? Hvad er godt til Magento? Hvilke udbydere tilbyder dedikerede ip-adresser. Hvem har deres servere stående i Danmark — og hvem baserer deres forretning på billige lejet serverkapacitet i Holland og Tyskland. Og så videre, og så videre.
3) Webhotel til WordPress
Hvad angår tredjepladsen, bli’r vi i samme boldgade. Hér handler det om at vælge et godt webhotel til WordPress-platformen, som for alvor har vind i sejlene på brugerfronten. Det er til at forstå, for WordPress er nemt at gå til 360 grader-betragtet. Det er nemt at installere, det er nemt at producere og vedligeholde indhold — og det er nemt at tilføje ekstra funktionaliteter i form af widgets og plugins. Derudover betyder plastformens popularitet, at ligegyldigt hvilket problem, man som bruger løber ind i, så er der rigtigt gode chancer for, at andre har haft samme problem tidligere og fået det løst via et af de utallige WordPress-fora, der efterhånden findes.

Illustration: Ugens top tre: Brand Value Chain; Hurtigt Webhotel & Webhotel til WordPress