Simply Tea — og problemet med SweetDeals og alle de andre

Produkt-præsentation fra Simply Tea

Af Kasper Bergholt

I løbet af det sidste år har vi set en knopskydning af rabatkoncepter — DownTown, SweetDeal, Copenhagen Restaurant Week — som kan signes at være kulmineret med Groupons entré på det danske marked.

Hvad er problemet med SweetDeal og alle de andre?
Konceptet er i sin grundstuktur stærkt: Forbrugerne får en billigere vare, ofte til halvpris, og de deltagende restauranter og caféer får eksponering og mulighed for at ramme en ny kundeskare. Bagsiden er, at mange restauranter og caféer ikke er gearet til at levere samme kvalitet til prisen — og ofte går det galt med logistik og kommunikation. Rabatkuponerne har en udløbsdato, og mennesker har det med at udskyde ting og sager, inkl. indløsning af rabatkuponer, til 11. time.

Fæl Skuffelse på Simply Tea i Århus
Det skete i weekenden, hvor Malou fra Klidmoster tog forbi Simply Tea, der i egen optik satser på slowfood og kvalitets-te. Det gik galt. 130 mennesker var i løbet af dagen forbi for at indløse deres rabatkuponer, og det satte spor i udbudet af råvarer og betjeningens overskud. Det er forståeligt, det er beklageligt, men det er og bli’r Simply Teas professionelle udfordring og problem. Ikke kundens. Den tilgang forsøgte man sig med, dels i butikken og efterfølgende i kommentarsporet på anmeldelsen af Simply Tea.

Kvaliteten var ikke ok, betjeningen var ikke ok, kunden gik skuffet hjem. Har man fulgt lidt med i den danske blogosfære, så er det et strukturelt træk for rabatkuponoplevelser.

Klidmoster har modtaget vrede henvendelser fra lokale støtter af Simply Tea, der kræver, at anmeldelsen fjernes. Det synes jeg ikke, der er nogen grund til. Varen var, som den var; og den var ikke go’. Den viden er nu tilgængelig for alle, der søges og overvejer et SweetDeal-tilbud fra Simply Tea. Der bli’r sikkert strammet op, og det er godt for alle.

Lidt dokumentation

Produkt-præsentation fra Simply Tea

Produkt-præsentation fra Simply Tea

-

Den faktiske levering fra Simply Tea

Den faktiske levering fra Simply Tea

Hvad kunne Simply Tea have gjort?
Sagen kunne være vendt med høflighed, ærlighed og transparens.  Man kunne have meddelt, at man var presset og at varen ikke kunne leveres. Udskrive et gavekort til en anden gang, eller tilbyde en anden vare af samme standard og kvalitet, som rabatkuponen lovede. Og så kunne man have sagt undskyld. Taget ansvar for den sagen i stedet for at skyde skylden på kunden, som langt fra altid har ret, men må siges at have det i denne sag på alle punkter.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0 (from 0 votes)

Leave a Reply

Required fields are marked *.


  • Mediebevægelsen ApS
    Nordre Strandvej 275A -- DK3140 Ålsgårde
    CVR: 32933726
Top