Repositionering af Alt for Damerne
Egmont-koncernen, hvis motto er We Bring Stories to Life, omrokerede for ikke så længe siden det øverste redaktionelle lag på et af koncernens kvantitativt stærkeste medier — Alt for Damerne. Målet var at kapre markedsandelse fra konkurrenden magasiner som Elle, Cover og Eurowoman, der traditionelt har ramt et yngre segment, hvor Alt for Damerne (sammen med Allerkoncernens Femina) har ramt det lidt mere modne segment.
Ifølge Alt for Damernes-mediekit læses bladet af 13,9% af danske kvinder mellem 25 og 49 år. Ifølge den seneste måling fra Dansk Oplagskontrol lægger bladets oplæg på 65.830, og det anslås, at bladet læses af 314.000 mennesker.
Isabel Marschall har begået en oversigtsartikel om de ændringer, respositioneringen af magasinet — mod en yngre målgruppe — har medført. Læs her: Alt for Damerne napper de unge læsere.
Om Alt for Damerne
Alt for Damerne blev stiftet i 1946, dengang Egmont hed Gutenberghus. Målgruppen defineredes fra begyndelsen som den moderne, selvstændige kvinde. i 1950 lå oplagstallet på omkring 200.000 eksemplarer.


