Folkekirkens Nødhjælp har netop opdateret sektionerne om Palæstina, Mellemøsten og frivilligt arbejde. I forbindelse med sidstnævnte er det fx muligt at samle pant i Ungdommens Nødhjælps regi og dermed komme gratis på årets Roskilde Festival.
Palæstina
palaestina-folkekirkens-noedhjaelp
Mellemøsten
folkekirkens-noedhjaelps-arbejde-i-mellemoesten
Bliv frivillig
folkekirkens-noedhjaelp-bliv-frivillig-og-kom-gratis-paa-roskilde-festival-2012
Presseklip om Palæstina
“Når der kommer reportager fra festlighederne i Jerusalem eller Tel Aviv i forbindelse med staten Israels fødselsdag, skynder han at zappe over på en anden kanal. “Det smerter og river op i mit indre sår at se billederne fra Palæstina “, siger han og peger hen mod lejlighedens TV-apparatet, der står ved siden af dekoratiorne med de farverige, kunstige blomster. Den store udenrigspolitiske begivenhed for 50 år siden har udløbere til dansk indenrigspolitik i dag, idet der opholder sig omkring 10.000 flygtninge fra Palæstina i Danmark. Alene fra Youssef Tahas landsby, Lubya, der lå i Galilæa mellem Tiberias og Nazareth, bor der i dag omkring 1100 personer, inklusiv efterkommere. Youssef Taha var 17 år, da han og familien måtte flygte fra Lubya, hvor indbyggertallet dengang var på omkring 2700. Hans forældre ejede et stort stykke landbrugsland, hvor familien dyrkede blandt andet oliven, majs og figner. I flygtningelejr Straks efter FN-afstemningen, der betød en deling af Palæstina, kom palæstinenserne i landsbyen i kamp med de jødiske militærstyrker. Efter en måneds træfninger blev palæstinenserne slået på flugt.” Kilde: Drømmen i hjertet, Jyllands-Posten, 1998
“Og resultatet af Bergsøe & Meidells besøg i de besatte områder kaster nok lys, men giver ikke meget nyt. Den opgave, de har sat sig, er heller ikke let: at skildre besættelsens ubarmhjertige menneskelige pris og at søge nye argumenter for, at snart 25 års besættelse må være nok. Deres møde med palæstinensiske frustrationer, israelske bosættelser, kollektive afstraffelser og den slags levner ingen tvivl om, at det er nok. Og velformulerede palæstinensere føler berettiget, at de trænger til at blive hørt. Men nok for palæstinenserne er ikke nødvendigvis nok for israelerne, som har deres egne frustrationer i konflikten. Og Palæstina \ Israel-problemet vil aldrig blive løst, før de to parter tør prøve at forstå deres værste fjendes skæbne. Det er palæstinensernes og israelernes problem. Men det er også Bergsøe & Meidells problem. De vil ifølge deres velskrevne reportagebog om palæstinensiske liv udtrykkeligt være storsindede nok til at tilgodese både israelere og palæstinensere med en stat. Og kloge mennesker på begge sider af fronten bakker dem behjælpeligt op. Så nem er virkeligheden bare ikke. Hvis det var Israels såkaldte fredsfløj og palæstinensernes såkaldte moderate, der skulle enes, var freden jo brudt ud for længst.” Kilde: Weekendavisen, 1991.
Presseklip om Mellemøsten
Men de multilaterale forhandlinger er stedet, hvor EF for alvor kan komme til at spille en afgørende rolle, og det samme kan Danmark, når I til januar overtager formandsskabet i EF “, siger udenrigsminister Peres. “Mens man ved de bilaterale forhandlinger i Washington sidder overfor hinanden land for land og vender og drejer alle fortidens synder, så har man ved de multilaterale forhandlinger udover Israel 12 arabiske lande og godt 30 andre deltagende nationer fra hele verden. Og ved disse forhandlinger tager man fat på nogle af de problemstillinger, der skal være med til at løse Mellemøstensproblemer på langt sigt “, siger Peres. “Vi mener, at det ikke kun er nok, at se på prisen for fred. Man skal også tænke på fredens frugter. Det lægger vi også stor vægt på i Israel. At forklare befolkningen, at fred ikke kun handler om at opgive noget. At skære noget bort. Hugge en hæl og skære en tå. Det handler derimod om at skabe noget nyt. At bygge en lovende fremtid for os alle. For arabere og israelere. For muslimer, kristne og jøder “. Kilde: Der er skam håb for Mellemøsten. Det Fri Aktuelt, 1992.
Istedet skal europæerne ifølge Peres gøre deres indflydelse gældende ved at støtte bestræbelserne på at etablere økonomisk samarbejde gennem de såkaldt multilaterale forhandlinger, hvor de mellemøstlige lande drøfter regionale problemer som f.eks. vand og økonomisk udvikling. “Fred i Mellemøsten kan kun skabes, hvis vi er villige til at kaste os ud i dristige eksperimenter som konstruktionen af et nyt mellemøstligt marked. I Europa begyndte det med kål og stålunionen mellem Tyskland og Frankrig efter 2. I Mellemøsten kunne vi begynde med at udvikle samarbejdet om vand og turisme. Vi må for eksempel åbne grænser og veje, så turister fra hele verden komme og besøge vores lande. Det kan blive begyndelsen til forsoning “, siger den israelske udenrigsminister. Shimon Peres erkender dog, at de aktuelle forhold på Vestbredden og i Gaza, tegner dystert. Kilde: Markedet skal skabe fred i Mellemøsten. Det Fri Aktuelt, 1992.
Presseklip om frivilligt arbejde
Der er masser af goodwill, men pengene er små, og de ensomme unge ligger ikke højt på den kommunalpolitiske dagsorden. De fleste kommuner synes, det er en spændende idé. Men de har ikke så mange penge og kan ikke love økonomisk støtte. Ventilen er ikke et højt prioriteret projekt, siger Nana Friis. Hun har derfor hurtigt gjort den erfaring, at det er vigtigt at sikre sig opbakning fra lokalmiljøet og alliere sig med etablerede sociale projekter. Puls “, hvor de stille, ensomme unge indtil videre har fået husly, kvit og frit. Netværkskontakten, som formidler socialt frivilligt arbejde i Odense, giver en hånd med i opstarten. Økonomien er dog stadig det store, uafklarede problem. Private fonde er én støttemulighed. En anden mulighed er den støtte, projektet kan få fra kommunen. Her kan Ventilen foruden støtte til folkeoplysning søge den før omtalte 115-støtte. Men på dette område har de to kommuner vidt forskellig praksis. I Odense har tildelingen af 115 støtte til Ventilen til gengæld lange udsigter, og noget tyder på at Lisa Schmidt fra DUF her vil få ret, når hun frygter at de stille, ensomme unge bliver klemt i den kommunale prioritering. Kilde: Ensom i den kommunale paragrafjungle. Nyhedsmagasinet Danske Kommuner, 1999.
Med mit dårlige syn kan jeg jo ikke læse julekortene. Så er det godt, at jeg har Lissy. Og så er der selvfølgelig altid nogle småting til jul, jeg gerne selv vil handle. Her er Lissy så min forlængede arm, og det er jeg utrolig glad for. Lissy Jensen gik ind i arbejdet som besøgsven, fordi hun mente, det var en udfordring, og fordi hun ved, at der er et meget stort behov. Der sidder mange enlige rundt omkring, som har behov for et frisk pust udefra. Derfor er der så stor brug for besøgsvennerne. Det er frivilligt arbejde, som vi selvfølgelig ikke får penge for. Det vigtigste er, at disse ældre eller handicappede ikke isoleres, men får kontakt med andre mennesker. At være besøgsven hos fru Neess er dog meget specielt. Hun sprudler jo at livsvilje og kan fortælle en masse spændende om sine mange år i Holstebro. Derfor glæder jeg mig også meget til at komme på besøg et par timer hver uge, siger Lissy Jensen. Selve juleaften fejrer Olga Neess hos et af familiemedlemmerne. Og jeg bliver altid hentet og bragt. Det kan man da kalde luksus, ikke sandt, siger fru Neess. Kilde: Det er godt at ha’ en ven. Familiejournalen, 1999.