Nordjyske Medier og brud på ophavsret

Nordjyske Medier-sagen, opdatering, 1. april, 14.00
Jeg er i dag blevet kontaktet af en række journalister, som fandt sagen om Nordjyske Mediers ophavsretbrud interessant ud fra forskellige vinkler. Lille spiller vs stor spiller, bloggere vs. traditionelle medier, jura vs. etik, ansvar by proxy (efter medieansvarsloven). Jeg er også blevet bedt om udtalelser om, hvor jeg står nu. Mit svar var:

“”Jeg har naturligvis forståelse for, at Nordjyske Medier føler sig snydt af Johan Bülow, som har leveret gastronomiartiklen mod betaling til mediehuset. Jeg har dog ikke forståelse for, at man ikke udviste større forståelse for situationen og udbetalte en prompte erstatning, beregnet efter min normale timesats (5 timer) x 2, men valgte at insistere på ens egn lave satser for syndikeret indhold. Det finder og fandt jeg arrogant.

Det ser ud til, at den brede offentlighed gør det samme, og negative søgeresultater om Nordjyske Medier vælter opad Google time for time. Det klædte heller Nordjyske Medier at beskylde bloggere, der skrev om sagen for lovbrud (da det ikke var bevist, at Nordjyske Medier havde stjålet indhold). Slutteligt bekymrer det mig, at man i årevis ikke har tjekket det materiale, man har fået af eksterne leverandører, for ophavsretbrud, særligt når det nu er så nemt med billige onlineværktøjer.”"

Læs også: Cloud & dansk lovgivning.

—-
I går opdagede jeg ved en tilfældighed, at Nordjyske Medier igennem mere end et år har bragt en artikel om den franske klassiker confit de canard fra min blog Bergholts opskrifter på deres hjemmeide nordjyske.dk. Opskriften var krediteret Johan Bülow / Nordens Folkekøkken, som har modtaget betaling for at levere den til Nordjyske Mediers avis og hjemmeside.

Er opskrifter overhovedet omfattet af loven om ophavsret?
Der er ikke tale om en opskrift i klassisk forstand, men et stykke essayistisk prosa, hvorfor blogartiklen hører ind under loven om Ophavsret.

Eksempel på omtale på Twitter af sagen om Nordjyske Meiders lån af ophavsretligt beskyttet materiale fra Bergholts opskrifter.

Eksempel på omtale på Twitter af sagen om Nordjyske Meiders lån af ophavsretligt beskyttet materiale fra Bergholts opskrifter.


Massiv omtale af Nordjyske medier på Twitter og Facebook

Opskriften er nu fjernet på Nordjyskdes hjemmesiden, efter kraftig omtale på Twitter og Facebook i går efter middag. Via en six deegrees apart-agtig spredningseffekt, blev ansvarlig for onlinemedier og mobilområdet Linse Daugaard indblandet, og han tog hurtigt affære. Respekt for det!


Google straffer kopieret indhold — og det gik ud over originalen

Thomas Rosenstand fulgte op på sagen i løbet i nat (han bor i Florida), og påpegede en række uheldige følgevirkninger af, at Nordjyske havde valgt at lade låne om ophavsretten og bragt materialet. På grund af den måde Google vurderer, hvad der skal vises øverst i søgeresultaterne, var mit oprindelige materiale røget ud af søgeindekster, fordi det var blevet kopieret ord for ord, sætning for sætning, afsnit for afsnit. Læs mere her: Når Nordjyske.dk har brug for penge.


Nordjyske Medier har også bragt materialet på tryk
Mathias Bak, der arbejder med onlinemedier og markedsføring, researchede videre i sagen og nåede via Infomedia frem til, at Nordjyske Medier også har bragt materialet på tryk. Læs her: Nordjyske bruger også stjålet indhold i deres trykte avis.

 

nordjyske-medier-confit-de-canard-bergholt-ophavsret

nordjyske-medier-confit-de-canard-bergholt-ophavsret

Ironisk nok bærer artiklen undertitlen: HJEMMELAVET fra bunden.

Jura og erstatning?
En lang række mennesker har opfordret mig til at følge journalisters praksis på området og sende en solid faktura for arbejdsindsatsen. Det har jeg ikke gjort. Mit primære formål har været at få fjernet materialet fra Nordjyske Mediers hjemmeside.

Jeg har siden 2007 blogget — og det er hjerteblod. Mine opskrifter er mine, og de er gratis tilgængelige for alle, der måtte have interesse. Som man kan se har den oprindelige artikel medført en frugtbar dialog omkring tilberedningsmetoden. 22 kommentarer er det blevet til — med spørgsmål, kommentarer og fifs.

Opskriften er krediteret kokken Johan Bülow / Nordens Folkekøkken
Dog må jeg sige, at det, at man har bragt mine ord på tryk — og krediteret en kok ved navn Johan Bülow / Nordens Folkekøkken er en skærpende omstændighed. Og jeg overvejer at køre en erstatningssag af principielle hensyn. Dette er fjerde gang inden for 3 måneders tid, at jeg har oplevet, at mit indhold er blevet planket; og det er måske kun toppen af isbjerget, man ser i mediebilledet.

Jeg har derfor spurgt Nordjyske Medier, om de er indstillet på at yde en økonomisk kompensation. Svaret lyder: “Det har jeg ikke prokura til at svare på, men giv mig lige lidt tid endnu. Er der snart.”

Indtil videre har jeg ikke modtaget en egentlig undskyldning fra Nordjyske Medier…

Opdatering kl. 15.20
Jeg har nu modtaget en offentlig undskyldning fra Linse Daugaard, som jeg beundrer for at holde hovedet koldt og de kommunikative linjer varme, i tråden nedenfor.

Derudover er der tikket en mail ind fra Nordjyske Mediers Chefredaktør, Lars Jespersen, som beder mediehusets administrationschef undersøge sagen. Samtidig udtrykker han beklagelse, såfremt ophavsretten har været brudt — og skriver, at der skal findes en løsning på problemet fremadrettet.

Opdatering i Nordjyske Medier-sagen d. 31 marts, 2011
Jeg har indgået forlig med Nordjyske Medier og accepteret en økonomisk kompensation for bruddet på min ophavsret. Det forlyder også, at Johan Bülow fra Nordens Folkekøkken beklager det passerede.

VN:F [1.9.17_1161]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)
VN:F [1.9.17_1161]
Rating: 0 (from 0 votes)
Nordjyske Medier og brud på ophavsret, 10.0 out of 10 based on 1 rating
Comments
21 Responses to “Nordjyske Medier og brud på ophavsret”
  1. Mikael Rieck says:

    Rigtig spændende problemstilling. Kan godt forstå, at du tøver lidt med at blande advokater ind i det, men måske der kunne være en advokat der læste med som kunne finde det interessant at hjælpe dig.

    Hold os endelig opdateret med hvad det ender ud med.

    /Mikael

    VA:F [1.9.17_1161]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.17_1161]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  2. admin says:

    Kære Mikael!

    Tak for indspark!

    Jeg har nu skrevet til en juridisk kompetent person og forelagt sagen.

    Derudover har Linse Daugaard lovet at vende tilbage hurtigt med svar på, om Nordjyske Medier har tænkt sig at yde økonomisk kompensation.

    Alt godt,

    Kasper

    VN:F [1.9.17_1161]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VN:F [1.9.17_1161]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  3. Linse Daugaard says:

    Kære Kasper,

    Jeg har nu undersøgt hvordan din tekst er havnet på vores hjemmeside, og her er hvad jeg har fundet ud af:

    Hver lørdag har vi en weekendmenu i vores tillæg i papiravisen. Lørdag den 30.januar 2010 var opskriften Confit de canard, og ud af de sammenlagt 50 linjer der udgør artiklen, er de 34 taget ordret fra din blog. Efter at være trykt i papiravisen er artiklen desuden lagt på nettet.

    Weekendmenuen skrives ikke af os selv, men leveres af en ekstern leverandør, typisk en eller flere kokke fra samme spisested. I dette tilfælde har Johan Bülow fra Nordens Folkekøkken leveret teksten.

    Vi beder om forståelse for, at tekster leveret fra eksterne kilder ikke med rimelighed kan eftertjekkes for brud på ophavsret. Vi har som udgangspunkt en forventning om, at de tekster vi får leveret er originale. Vores weekendredaktør tager naturligvis en snak med Nordens folkekøkken om det passerede.

    Jeg vil gerne på vegne af NORDJYSKE dybt beklage at din tekst er endt i vore medier.

    På flere blogs og på twitter bliver det flere steder konstateret som et faktum, at NORDJYSKE bevist stjæler andres materiale. Som det forhåbentlig fremgår af ovenstående, har det altså intet på sig.

    Venlig hilsen
    Linse Daugaard
    NORDJYSKE Medier

    P.S. Det var ikke NORDJYSKE Medier der udtalte at de ikke har prokura til at udtale sig om en eventuel økonomisk kompensation. Det var undertegnede der udtalte sig sådan, da jeg ikke har redaktøransvar. Bare så alle forstår den sammenhæng det blev skrevet i. Ønsker du at gøre et krav gældende, skal du henvende dig til chefredaktør Lars Jespersen, lars.jespersen@nordjyske.dk

    VA:F [1.9.17_1161]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.17_1161]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  4. Rigtig interessant sag, og kan godt forstå dit dilemma med at indrage jura osv. i sagen. Men hvis Nordjyske Medier ikke engang har givet en offentlig undskyldning, for direkte at stjæle dit indhold uden at give credit (samt krediteret en dansk kok??), burde det køres som princip sag.

    Det bliver ihvertfald interessant at følge, og jeg håber da at du opdaterer her hvis du vælger at køre sagen. Jeg tror det vil være rigtig interessant for mange danske bloggere at se sagens udfald, da dette jo er noget man ser mere og mere med de “store” stats-støttede medier. Det kan jo være staten mener at din artikel bør opfattes som “ekstra statstøtte” til de stakkels journalister. ;-)

    Held og lykke med sagen!
    - Christian Jessen

    VA:F [1.9.17_1161]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.17_1161]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  5. admin says:

    Kære Linse Daugaard!

    Tak for din indsats med at opklare, hvordan min gastonomiartikel er havnet i jeres avis og på jeres hjemmeside.

    Jeg ved dog ikke, hvem der skal have mest røde ører, redaktøren eller indholdsleverandøren (Jonas Bülow, Nordens Folkekøkken).

    Jeg har taget kontakt til Lars Jespersen som foreslået og håber på en hurtig, ukompliceret og tilfredsstillende løsning.

    Alt godt,

    Kasper Bergholt

    ——–
    Brev til Chefredaktør, Lars Jespersen:

    Som Linse Daugaard måske har orienteret dig om, opdagede jeg henover weekenden, at Nordjyske har bragt en gastronomiartikel, jeg har begået, i uredigeret form, ukrediteret & uden min tilladelse. Jeg kan forstå, at en anden har modtaget vederlag for arbejdet.

    Du kan læse om sagen her: mediebevaegelsen.dk/nordjyske-medier-ophavsret

    Historien er ved at sprede sig som en steppebrand på bl.a. Twitter og Facebook.

    Hvilken form for økonomisk kompensation ønsker I at yde for de to overtrædelser (på tyk og på print) af min ophavsret?

    Alt godt,

    Kasper Bergholt

    VN:F [1.9.17_1161]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VN:F [1.9.17_1161]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  6. Mikael Rieck says:

    Vi beder om forståelse for, at tekster leveret fra eksterne kilder ikke med rimelighed kan eftertjekkes for brud på ophavsret.

    Kære Line, den del mener jeg er noget vrøvl. Det er blandt andet derfor noget som “CopyScape” er opfundet. Er man seriøs omkring sit medie og har eksterne folk til at skrive for sig, så bør man bruge de få sekunder på at kontrollere at de ikke har stjålet indholdet.

    Der findes også automatiske løsninger til den slags, så at det er en ekstern skribent der har “lavet fejlen” holder altså ikke.

    Mvh
    Mikael

    VA:F [1.9.17_1161]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.17_1161]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  7. Linse Daugaard says:

    Jeg må hellere selv korrigere min linjeoptælling: det er faktisk de første 48 linjer der er taget direkte fra din blog. beklager.

    vh
    Linse Daugaard
    NORDJYSKE Medier

    VA:F [1.9.17_1161]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.17_1161]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  8. Når Johan Bülow fra Nordens Folkekøkken sådan stjæler tekster fra din blog kan man kun gætte på hvor hans råvarer kommer fra :)

    VA:F [1.9.17_1161]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.17_1161]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  9. Det er ret spændende dette her – jeg vil følge udviklingen, og så i øvrigt holde øje med mine egen tekster og artikler, om de skulle dukke op andre steder end der hvor jeg har lagt dem.

    VA:F [1.9.17_1161]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.17_1161]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  10. Martin Andersen says:

    @Mikael Rieck

    “Er man seriøs omkring sit medie og har eksterne folk til at skrive for sig, så bør man bruge de få sekunder på at kontrollere at de ikke har stjålet indholdet.”

    Er det ikke lidt det samme som at sige man skal mistænke alle?

    Joke:
    Er man en seriøs mekaniker, så tjekker man lige alle sine reservedele igennem inden man monterer dem på kundens bil.

    /Martin

    VA:F [1.9.17_1161]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.17_1161]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  11. Er Johan Bülow iøvrigt ikke den unge herre, med det store lakrids foretagende? http://www.lakrids.nu/site/dansk/

    VA:F [1.9.17_1161]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.17_1161]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  12. Kim Schulz says:

    Apropos Nordens folkekøkken, så er de lukket i Aalborg for et stykke tid siden. Jeg har dog hørt at de har genåbnet med samme koncept i Aarhus, så der kan i jo kigge forbi og sige hej til Johan Bülow (der i tidernes morgen havde Aalborgs bedste restaurant, Madkonsortiet).
    Hele denne sag er meget speget, men jeg håber for begge parter at der bliver fundet en fornuftig løsning på sagen.

    Atl vel,
    Kim Schulz

    VA:F [1.9.17_1161]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.17_1161]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  13. Nu kom undskyldningen godt nok lige inden min kommentar (var ikke postet da jeg skrev den), men den er da godt nok lidt tam. Det er vel en redaktørs job at være ansvarlig for indholdet på sin publikation, og hvis man udgiver indhold som sit eget (uanset om det kommer fra 3. parts leverandør) bør man vel kontrollere at dette er rigtigt.

    Selv hvis man ikke gør (vi kan jo alle fejle) bør man da reagere pronte, i stedet for at give en dårlig “undskyldning” ved at sige “det er ikke vores skyld”, og så ellers vise lidt mod ved at lade det få konsekvenser for 3. parts leverandør samt økonomisk bidrag til oprindelig forfatter.

    Men det er jo kun min mening.
    - Christian Jessen

    VA:F [1.9.17_1161]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.17_1161]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  14. Mikael Rieck says:

    @Martin, kan godt se hvad du mener. Om man skal mistænke folk eller ej, må være virksomhedens egen sag og bero på deres professionelle vurdering af deres samarbejdspartnere.

    Det ændrer blot ikke på, at test af om artikler er kopieret eller ej er SUPER nemt og kan gøre automatisk. Lever man af at publicere tekster fra folk man finder hist og her (kok, tømrer, gartner, bankmand, vinduespudser), så mener jeg, at det vil være professionelt at udføre en form for test.

    Er det en journalist der har skrevet for avisen i mange år, så kan man (måske) lettere forsvare, at man ikke tester deres arbejde (andet end stikprøvevis – igen kan det hele gøres automatisk).

    Min pointe er blot, at undskyldningen om at man ikke kan forventes at teste, er dårlig.

    Mvh
    Mikael

    VA:F [1.9.17_1161]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.17_1161]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  15. Anders says:

    “Når Johan Bülow fra Nordens Folkekøkken sådan stjæler tekster fra din blog kan man kun gætte på hvor hans råvarer kommer fra :)

    Jeg var i hvert fald ikke imponeret over niveauet: http://gastromand.dk/anmeldelse-nordens-folkek%C3%B8kken-aalborg/ :)

    VA:F [1.9.17_1161]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.17_1161]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  16. Lasse says:

    Jeg glæder mig virkelig til at se Bülows svar! – og det er vel svært at blive ved med at være original som kendt kok…

    Jeg synes dog efterhånden det er en smule synd for Nordjyske, at de bliver bliver straffet fordi de har ansat en, måske, fusker…

    VA:F [1.9.17_1161]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.17_1161]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  17. Koluda says:

    Godt de fandt en løsning partnerne imellem.

    Også kan Kasper da være lidt stolt af sin opskrift, den var så god at en “kendt” kok ligefrem nuppede den, og tog credit for den.

    VA:F [1.9.17_1161]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.17_1161]
    Rating: 0 (from 0 votes)
  18. Det her er en rigtig interessant case på hvordan man som bør agere (reputation-vice) samt hvordan man beskytter sit eget indhold. Og som Koluda skriver, er det godt at se der er blevet fundet en løsning på det.

    VA:F [1.9.17_1161]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
    VA:F [1.9.17_1161]
    Rating: 0 (from 0 votes)
Trackbacks
Check out what others are saying...
  1. [...] by admin on Saturday, March 26, 2011 · 8 Comments Opdatering på sagen her: Nordjyske Medier og brud på ophavsretten. —Åbent brev til Nordjyske.dk—Kære webmaster!I forbindelse med en opskrift på confit [...]

  2. [...] havde gerne set nogle mere typiske eksempler, fx sagen om Fullrate eller sagen om Nordjyske eller – min yndlings – sagen om Fashionministeriet. Hvordan skal man håndtere en [...]

  3. [...] meget mere om sagen hos Kasper selv – og husk nu at spørge om lov INDEN du låner – og at kreditere din kilde. Lad os [...]



Leave A Comment










Mediebevægelsen ApS
Nodre Strandvej 275A
DK-3140 Ålsgårde