
Illustration: Aktiveret neuralt netværk. Creative Commons: thelunch_box
Det har været en travl uge på Mediebevægelsen… Så lad os komme i gang:
Hvorfor ryster kongen af neuromarketing, Martin Lindstrøm på hånden
Martin Lindstrøm kendes for et sandt batteri af bøger om, hvordan man kan påvirke forbrugere. Fra subliminal påvirkning til decideret neuromarketing, hvor man som marketingmand er inde og lege med folks hjerner for at få dem til at træffe de rigtige beslutninger. Men i sin seneste bog Brandwashed er den optimistiske tone afløst af en mere skeptisk røst særligt i forhold til Data Mining og kommerciel udnyttelse af Big Data. Det er tankevækkende, at en mand som Lindstrøm har fået nervøse trækninger omkringen mundvigen og jeg gi’r her: Martin Lindstrøm: Hvad er det kongen af neuromarketing frygter? & her: Martin Lindstrøm, kongen af neuromarketing har fået kolde fødder. Hvorfor mon? mine bud på, hvilke tendenser der er på spil. Og jeg deler Lindstrøms frygt for en uheldig udvikling er ved at finde sted, as we write.
Forum for diskussion af digitale medier i relation til etik og jura skabt
Sammen med Mads Gorm Larsen har jeg søsat et nyt forum på Facebook for folk, der interesserer sig for digitale medier i relation til etik og jura. Hvis du interesserer dig for den slags spørgsmål, skal du være meget velkommen. Læs mere her: Digitale medier i en cowboytid, hvor jeg også byder på en kort præsentation af, hvem jeg er, hvad jeg har lavet, og hvorfor jeg har fået en stigende interesse for spørgsmål af etisk og moralsk karaktér i relation til digitale medier.
Er Google Analytics lovligt eller ulovligt?
Jeg lagde for med at bringe et høringssvar fra Datatilsynet. Spørgsmålet, jeg fik svar på, sådan nogenlunde da, var, hvorvidt Google Analytics var lovligt eller ulovligt at anvende på dansk grund. Begrebet ‘informeret samtykke’ står for mig at se centralt i besvarelsen; men det er et begreb, der er op til fortolkning, og forskellige fortolkninger eksisterer i de forskellige europæiske lande, lader et svar fra Analysechef i FDIM (Foreningen af Danske Medier) Allan Sørensen angående FDIM’s fortolkning af EU’s cookie-direktiv.
Hvor står de politiske partier i relation til tracking generelt og Google Analytics specifikt
For at se, hvor de politiske partier står i spørgsmålet, har jeg kontaktet de partier, der anvender Google Analytics, både deres webansvarlige og deres it-ordfører. Indtil videre er der tikket svar ind fra Trine Bramsen, it-ordfører for Socialdemokraterne & Michael Aarup Jensen, it-ordfører for Venstre. Svar fra de resterende partier, der anvender Google Analytics — de fleste uden en persondatapolitik — afventes med spænding. Projektet kan følges her: Danske partiers brug af Google Analytics. Hvem svarer først?
