Svar fra it-ordfører Michael Aastrup Jensen ang. Google Analytics generelt og partiets brug af programmet

m-illustration-google-analytics-informeret-samtykke

Hej Kasper!

Tak for din e-mail.

Venstre har allerede tilmeldt sig til http://minecookies.org og vi regner med, at det kommer op og køre fra deres side snart.

Du kan allerede nu se siden, hvor Venstre vil informere om det her: http://www.venstre.dk/index.php?id=1531

Hvis du har andre spørgsmål, så er du meget velkommen til at kontakte mig igen.

Med venlig hilsen/ Yours Sincerely

Michael Aastrup Jensen

 

Hvortil jeg svarede:

Hej Michael!

Tak for superhurtigt svar!
Skal jeg tolke jeres tilslutning til minecookies.org derhen, at I anser det for tilstrækkeligt i forhold til EU-direktivets krav om ‘informeret samtykke’?Derudover: Hvordan har I det med, at jeres fulde brugeradfærdsdatasæt deles med tredjepart (Google), som bruger disse oplysninger på kryds og tværs af tjenester, bl.a. annoncebørsen Adwords?
Alt godt,
Kasper
Hej Kasper!Nu bliver det tekniske spørgsmål JHer vil jeg anbefale dig, at du tager kontakt til vores landsorganisation, som er dem som står for den tekniske del afwww.venstre.dk

Hej igen,
Tekniske & juridiske ja. Har du mail på den rette person at hive fat i?
Et andet spørgsmål. Må jeg publicere vores korrespondance på Mediebevægelsen?
Alt godt,
Kasper
Det kommer her: ha@venstre.dkJeg har ikke noget at skjule :-) Med venlig hilsen/ Yours Sincerely

Michael Aastrup Jensen


Min oprindelige mail til Venstres it-ordfører Michael Aastrup Jensen

Kære Michael!

Tak for din hurtige indsats på Twitter, dejligt! :)

For et halvt års tid siden forhørte jeg mig hos Datatilsynet om, hvorvidt Google Analytics var lovligt eller ulovligt at anvende på dansk grund. Forleden kom svaret, som bl.a. indeholder følgende passage:

“Datatilsynet skal endvidere henlede opmærksomheden på reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (Direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) med senere ændringer. Tilsynet skal navnlig fremhæve direktivets artikel 5, stk. 3, om informeret samtykke med henblik på lovligt at lagre information eller få adgang til oplysninger, der er lagret på en abonnents eller brugers terminaludstyr.”

Google Analytics lagrer cookies for hver bruger ved hvert besøg, som du sikkert ved, og må således tolkes som værende ulovligt ovenstående formulering taget i betragtning, såfremt der ikke indhentes foregående informeret samtykke. Ikke desto mindre anvender et meget stort antal danske virksomheder, organisationer og politiske partier, herunder Venstre, Google Analytics.

I den anledning vil jeg gerne spørge dig (og gerne til citat):

1) Mener du, at I indhenter informeret samtykke fra besøgende til venstre.dk?

2) I skriver under punktet personoplysninger: “Alle personoplysninger du måtte afgive på denne hjemmeside, opbevares strengt fortroligt og vil aldrig blive solgt eller videregivet til 3. part.”, men al brugeradfærdsdata (ip-adresse, geografisk lokation, sider set, handlinger foretaget, osv.) deles jo netop med en tredjepart, Google, der bl.a. anvender datasættene i forbindelse med annoncebørsen Adwords.

3) Agter du som it-ordfører at tage sagen om den udbredte (og potentielt ulovlige anvendelse) af Google Analytics videre i det politiske system?

Jeg har ingen særinteresser i konkurrerende alternativer, men er — som nettets opfinder Tim Berners Lee — stærkt bekymret over den stigende brug af trackingværktøjer, herunder kommercialiseringen af brugeradfærdsdata (I deler som landet ligger jo samtlige jeres brugeradfærdsdata med måske verdens største reklamebureau, Google).

Det fulde høringssvar fra Datatilsynet kan læses her: http://mediebevaegelsen.dk/google-analytics-lovligt
Du — eller jeres presseafdeling — skal også være velkommen til at deltage i debatten her: http://mediebevaegelsen.dk/hvem-svarer-foerst
Alt godt & med håb om snarligt genhør,

Kasper Bergholt, Stifter & ejer, Mediebevægelsen

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (2 votes cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0 (from 0 votes)
Svar fra it-ordfører Michael Aastrup Jensen ang. Google Analytics generelt og partiets brug af programmet, 10.0 out of 10 based on 2 ratings

Leave a Reply

Required fields are marked *.


  • Mediebevægelsen ApS
    Nordre Strandvej 275A -- DK3140 Ålsgårde
    CVR: 32933726
Top