Knipps Kaj, madbloggersymposium og journalistikken som parentes
I lørdags løb Danmarks første madbloggersymposium af stablen. Det blev en interessant dag med gode indlæg til hovedet, kølige danskproducerede hvidvine, der var bedre end blot drikkelige — mineralske, syrerige og stramme — og det fra stokke med en stærkt begrænset alder, 2-3 år. Imponerende. Jeg har på Bergholts opskrifter gjort status over stemningen af madbloggersymposiet 2010.
Aftenen endte under Knipps Bro bænket ved Knipps Kaj-konceptrestauranten. Der var gode indslag, og der var knapt så spændende indslag.

Et af dagens oplæg handlede om at skrive godt. Den slags er naturligvis altid præget af subjektivitet; men jeg blev inspireret til at begå et metaindlæg med titlen journalistikken som parentes.
