Mange danske webansvarlige vender øjnene mod FDIH (Foreningen for Dansk Internet Handel) & FDIM (Foreningen af Danske Interaktive Medier) i et forsøg på at navigere i det onlinelandskab, der tegnes af EU’s nye cookiedirektiv.
I forgårs kunne FDIH meddele, at man ikke var nået til enighed med Erhvervsstyrelsen om det forslag foreningen var kommet med. FDIH mener, at det er nok med en informationssektion på hjemmesiderne, der beskriver, hvilke typer cookies der anvendes og til hvilket formål. En slags passiv accept. Erhvervsstyrelsen på den anden side mener, at de besøgende skal tage aktiv stilling.
“Erhvervsstyrelsen er større tilhænger af, at forbrugeren informeres som beskrevet, men at de aktivt skal afgive enudtrykkelig accept, inden de kan gå videre på sitet.”
Læs mere her: Hvad sker der med cookieløsningen?
Læs også: Danske partier deler persondata med Google.
Læs også: EU’s cookiedirektiv/cookiebekendtgørelsen. Spørgsmål til og svar fra Erhvervsstyrelsen.
FDIH's cookie-løsning kan ikke accepteres af Erhvervsstyrelsen | EU's cookiedirektiv,

Den daværende IT og telestyrelse havde en del workshops allerede i 2010 forud for den planlagte implementering i maj 2011, af den reviderede bekendtgørelse art. 5, stk. 3 i e-databeskyttelsesdirektivet.
Jeg har selv deltaget i disse workshops, her var oplægget at man ønskede en model, hvor ønsket gik i retning af en brancheløsning med selvregulering.
IT og telestyrelsen havde ikke selv nogen idéer til, hvorledes de så direktivet udmøntet i praksis, og der var ikke nogen fælles vejledninger til udmøntning af direktivet i EU.
Der blev allerede nævnt ved første workshop, at det af konkurrencehensyn ville være det bedste at finde en fælles udmøntning af direktivet i EU, således direktivet ikke fortolkes på 27. forskellige måder, spændende fra ingen implementering til retningslinjer, der direkte skaber konkurrenceforvridning og irritation for brugere og website ejere.
Man skal huske, der er langt fra Politisk ”arbejde” til forståelsen af den måde Internettet fungerer på.
FDIH forslag er en blød mellemvare og opfylder efter min bedste overbevisning direktivets krav.
Kære René!
Tak for dine indspark. Jeg ved ikke helt, om jeg synes FDIH’s løsning kan kaldes ‘confirmed consent’ / informeret samtykke. Det er passiv opt-in, hvor jeg læser EU-direktivet som aktiv opt-in. Det, der slår mig, er, at vi stadig står i et lovgivningsmæssigt vakuum, selvom relevante myndigheder og brancheforeninger har haft et år til at gøre benarbejdet.
Alt godt,
Kasper
Hej Kasper
Ved at udmønte direktivet således, at der for hvert besøg skal foreligge en aktiv handling, vil skabe problemer for virksomheder i Danmark, der konkurrerer imod virksomheder i andre EU lande, hvor tilsvarende fortolkning ikke finder sted.
Problemet forstærkes endvidere af, hvordan skal de enkelte cookies håndteres. På store websites findes der en stor mængde af cookies til forskellige formål, kan der redegøres tilstrækkeligt for hvorledes de håndteres fra tredjepart etc.- og skal brugeren aktivt tillade hver enkelt cookies.
Jeg mener at man fra start, skulle have inddraget browserproducenterne, her kunne der på tværs være indført en standard, der ville tilgodese et klassificeringssystem med de forskellige cookie-former etc. hvor brugeren aktiv tillod visse former for cookies mv.
Problemet med det nuværende direktiv er, at der er ganske få, der på trods det er indført har en politik på området. Mit bud er at 98 % af danske websites ikke har en sådan politik, de forskellige aktører kender ikke til direktivet og derved lever i lykkelig uvidenhed.
Direktivet vil være svært at håndhæve fra myndighedsside. Bare se f.eks. flere politiske partiers hjemmesider, som åbenlyst ikke overholder dette direktiv, så kan man godt forstå at f.eks. et vinduespudserfirma ikke kender reglerne.
Hej René!
Vi er helt på linje. Dog mener jeg fortsat, at det er et farligt ingenmandsland, vi pt. bevæger os i. Som du selv nævner har ikke engang de politiske partier styr på sagerne; de fleste har sågar ingen persondatapolitik.
En løsning i samspil med browserproducenterne lyder i mine øren som den helt rigtige vej at gå. Både af pragmatiske og ideologiske hensyn i samspil med et kategoriseringssystem: statistik, der ikke deles med tredjepart; statisitk, der deles med tredjepart; behavioural targeting, osv.
Alt godt,
Kasper