Go Global: Digital markedsføring

ScreenHunter_1247 Jan. 23 19.36

INDHOLD

 

  • Executive summary 
  • Hvad er Go Global?
  •  Hvad var opgaven?
  • Go Globals rejsemål og punch-lines:
  • Søgestrenge, der blev budt på (AdWords)
  • Strategier for organisk search
  • Om statistiske tvillinger
  • Strategi for display
  • Strategi for hvervning af followers (på vej):
  • Strategi for narrative rejser / påvirkningsflows (på vej) :
  • Strategi for generering af statistiske tvillinger / lookalikes (på vej):
  • Facebook-indholdstyper (/indholdsdarwinisme) (på vej):
  • Devices / teknografi (på vej):
  • Bounce rate / site depth (på vej):
  • Hvad virkede & hvad virkede ikke (på vej):
  • Billedvalg (professionel ‘crisp’-kvalitet vs. NGO-blurry/-autentisk), på vej.
  • Hårde leads (1:1-tilmelding) vs. bløde leads (hør mere-formular), på vej.
  • Organisk search
  • Eksempler på de indholdstyper, der performede bedst
  • Resultater
  • Besøgsdemografi 2016 (Facebook Inishgts & Google Analytics)
  • Kilde-breakdown 2016
  • Besøgsgraf 2016 vs. 2015 (fremgang på 59%)
  • Eksempler på search-annoncer (Google Grants)

Executive summary
Fra omkring 80 tilmeldinger til omkring 400 henover to år. Samlet trafik til sitet øget med 60% og ubetalt search (Google) omkring 90%. Grafer nederst.

Hvad er Go Global & hvad var opgaven?
Go Global er Folkekirkens Nødhjælps rejseprogram for unge mellem 18 og 24 — dog på nogle rejser op til 30 år.

Opgaven var at skabe mere digital synlighed for rejseprogrammet i bred forstand med Facebook som den primære markedsføringskanal.

Slutmålet var selvfølgelig flere tilmeldinger, der direkte eller indirekte kunne tilskrives en (organisk eller betalt) digital kanal.

Overordnede resultater
Henover de seneste 3 år er programmet gået fra at have omkring 40 årlige tilmeldinger til at have omkring 400 (de fleste unge mellem 18 og 24 år).

Det er primært unge kvinder (17 til 24), der melder sig til.

Go Globals rejsemål og punch-lines:
Malawi – ‘The Warm Heart of Africa.’
Nepal – ‘Oplev den smukke natur i bjerglandet.’
Uganda – ‘Gå i Medinas fodspor og besøg en flygtningelejr.’
Zambia – ‘Blev ambassadør for verdens fattigste.’

Digital markedsføring af Go Global-programmet, search
Grebene var indledningsvis optimering af search. Både organisk og betalt.

Som NGO har vi adgang til Googles Google Grants-program, som giver giver gratis AdWords-trafik for 10.000 dollars per måned (ca. 60.000 DKK). Programmet er ikke Go Globals, men deles mellem alle sider på det domæne, der er blevet godkendt (www.noedhjaelp.dk).

Bemærkning om Google Grants
Budget tildeles per dag, så ubrugt budget kan ikke overføres. Slutteligt udgår maximal budpris 2 dollars og bud på kommercielle søgetermer tillades ikke, ligesom bud på andre domæner end hovedomæner heller ikke gør. Bud af den type kan betyde, at man mister adgangen til programmet.

Der blev (og bliver budt på søgninger så som):
Frivillig i udlandet
Sabbatår 2017/2018/2019
Rejse højskole udlandet
Udlandet rejse højskole
Volontør ung udlandet
Rejser Malawi
Rejser Nepal
Rejser Zambia
Rejs ud ung
osv.

Strategier for organisk search
Optimering af linkflow (PageRank-sculpting) mellem Go Global-sider og relevante/kontekstuelle sider på hoveddomænet (www.noedhjaelp.dk).

Derudover klassisk optimering af titles og descriptions sideløbende med optimering af den redaktionelle kvalitet af teksten på landing pages.

Statistiske tvillinger
Kvalitetstrafik fra organisk og betalt search blev brugt til at generere statistiske tvillinger / 5% lookalikes (ca. 180.000 i målgruppen) til videre annonceringsforløb på Facebook.

Det grundlæggende take var at skabe et narrativt & ikke-hierarkisk annonceringsforløb, hvor “blødt”/fortællende indhold blev skudt ind via retargeting til folk, der havde søgt på fx ‘sabbatår 2016 udlandet’.

Efter kampagneperioden blev besøgende til sitet opsamlet som followers til ‘Go Globals’ facebookside.

Sideløbende lavede vi en revamp af landing pages på web — med to formål: bedre dækning af praktisk information (rejselængde, pris, vaccinationer, tilmeldinsfrister, osv.).

Der blev også lavet en FAQ.

Slutteligt embeddede vi Facebook-opslag fra Facebook om de rejsecaféer, der afholdes kvartalsvis.

Samme rejsecaféer blev ‘pushet’ via retargeting på besøgende med en radius på 10 kilometer omkring de to byer, hvor rejsecaféerne blev afholdt (Aarhus og København).

Strategi for display:

Strategi for hvervning af followers (på vej):

Strategi for narrative rejser / påvirkningsflows (på vej) :

Strategi for generering af statistiske tvillinger / lookalikes (på vej):

Facebook-indholdstyper (/indholdsdarwinisme) (på vej):

Devices / teknografi (på vej):

Bounce rate / site depth (på vej):

Hvad virkede & hvad virkede ikke (på vej):

Billedvalg (professionel ‘crisp’-kvalitet vs. NGO-blurry/-autentisk):

Hårde leads (1:1-tilmelding) vs. bløde leads (hør mere-formular):

Organisk search
SEO-mæssigt opdaterede vi alle titles & descriptions med udgangspunkt i de annoncer, der henover de sidste 6 måneder før, havde kørt på Grants-programmet (Googles NGO-/CSR-program, der stiller 10.000 dollars til rådighed per måned til gratis AdWords-annoncering).

YouTube-indhold blev tagget bedre op, tilføjet mere fyldestgørende beskrivende tekst — og blev ‘opgraderet’ med klik-overlay i venstre hjørne — og en del af demembedded på landing pagesnes, hvor det gav mening.

Læs mere om Go Global-programmet her: Bliv frivillig i udlandet & se verden i et nyt perspektiv.

EMBEDS af indholdstyper/posts, der performede bedst:

Vil du med helt derud, hvor Lonely Planet ikke dækker?

Trafikfremgang (2015 vs. 2016)

Trafikfremgang organisk search (fra 2015 til 2016)

Tekst: Kasper Bergholt.

Konverteringsoptimering & call to action-princippet

 Skrevet maj 2010, Kasper Bergholt

  • Konverteringsoptimering — en introduktion
  • Produkt, pris, placering og promotion
  • Om SIVA- og AIDA-modellen
  • Fra eyeballs til call to action & konvertering
  • Mål for konverteringsoptimering
  • Call to action / konverteringsoptimering / Persuasion Architecture

Introduktion til konverteringsoptimering
Traditionelt har markedsføring handlet om at eksponere sit budskab og/eller produkt for flest mulige (af de rette) mennesker. De rigtige mennesker, på det rigtige tidspunkt, i den rigtige kanal, med det rigtige budskab med den rigtige handlemulighed.

Hvis budskabet og produktet blev kommunikeret rigtigt, resulterede reklamekampagnen i et markant øget – og dokumentérbart – salg.

Se også: Digital markedsføringsstrategi for Go Global.

Produkt, pris, placering og promotion
De fire traditionelle parametre var: produkt, pris, placering og promotion.

Opdelingen blev formuleret i 60’erne af Harvardprofessoren Jerome McCarthy.

Inden for denne matrix bevægede sælger og køber sig i en overbeviselsesesproces.

Beslutningsprocesserne var svære — hvis ikke decideret umulige — at måle, selv om marketingforskningen fik akademisk inspiration og værktøjer fra discipliner såsom psykologi, sociologi, økonomi & senere antropologi og neuroscience.

Om SIVA- og AIDA-modellen
De fire P’er kan siges at fokusere mere på produkt og virksomhedens fokus.

SIVA-modellen er komplementær og tager i højere grad udgangspunkt i forbrugernes behov. SIVA står for: Solution, Information, Value & / Access / og hver parameter modsvarer de klassiske fire kategoier:

Product → Solution
Promotion → Information
Price → Value
Placement → Acces
s

En tredje model er AIDA, som beskriver marketingforløbet — AIDA står for Awareness, Interest, Desire & Action.

I det sidste punkt ligger det faktiske salg, som enhver marketingindsats bør have for øje.

Konvertering opfattes af mange som det punkt, hvor en potentiel køber går fra at være bruger til at bliver køber.

web

Fra kvantitet til kontekstualitet og relevans — fra uintelligente bannere til semantisk matching

I løbet af de sidste 10-15 år har online markedsføring ændret sig markant.

Udgangspunktet var en videreførsel af de traditionelle markedsføringsindsatsers fokus på antallet af eksponeringer, som grundlæggende er baseret på printparadigmets oplagstal. Jo større oplag, jo højere pris for en annonce.

Siden har behov og teknologi gået mod stadig større grader af kontekstualitet og relevans i markedsføringen.

Fra uintelligente bannere, der blev vist til alle brugere — og ofte flere gange til den samme brugere, fordi tracking paa IP- el. cookiebasis endnu ikke eksisterede — til kontekstuelle reklamer på nichesites.

Eller den måske største kommercielle marketingsuccess af alle: Googles AdSense/AdWords-program, der bygger på at matche en hjemmesides indhold med reklamer, der falder inden for emnet.

Ontologi/semantik/Wordnet
AdSense bygger på forskningsprojektet WordNet, der er en ontologi, en beskrivelse af entiteter i verden og relationerne mellem disse entiteter — værende det sig ting, steder, begreber, personer el. handlinger.

Relationerne, der mappes, er kognitive synonymer — såkaldte synsets.

Ad Googles pengemaskine bygger på semantik kan ses i købet af den virksomhed, der leverede grundstenen til AdWords/AdSense — Applied Semantics, som Google købte for 102 millioner dollars i 2003. Et af verdenshistories måske bedste tech-køb.

Konverteringsoptimering — en hurtig gennemgang
Online konverteringsoptimering anskues ofte som et resultat af den stigende konkurrence på hjemmesideannoncering fra omkring 1999 og frem.

Flere og flere annoncører kæmpede om de samme forbrugere online, og statistikværktoejerne blev bedre og bedre, samtidig opstilledes forskellige variabler for successrige forløb online.

Konverteringsoptimering via test
Grundlæggende kan der abejdes ud fra to forskellige strategier, hvor den ene fokuserer skarpt på konverteringsoptimering ved hjælp af test.

Fx A/B-test, hvor to forskellige udgaver af en hjemmeside eller en hjemmesides salgsforløb afprøves på forskellige segmenter af brugere. Der kan være tale om valg af billeder, mængde af tekst, farveskala, placering af CTA-elementer og brug af elementer så som: scarcity, urgency, social proof, relevance (positive faktorer) på den ene hånd og ‘distraction’ og ‘obscurity’ (negative faktorer) på den anden side.

Konverteringsoptimering via målgruppeanalyse
Den anden konverteringsoptimeringsstrategi bygger på forudgående test af målgrupper, og der kan opstilles abstrakte personas, der dækker forskellige typer kernebrugere, hjemmesiden wireframes og afprøves på fokusgrupper.

Mål for konverteringsoptimering
Konverteringsoptimering kan betragtes snævert eller bredt. De fleste forbinder begrebet med salg — at konvertere en besøgende betyder altså at få vedkommende bruger til at foretage et køb.

Konvertering kan også anvendes i en bredere betydning, hvor konverteringsoptimeringen dækker principielt alle kvalitative overgange — såkaldte transformationer.

Konverteringspunkter kan således være at gå videre i et webforløb, fx at skrive sig op til et nyhedsbrev el. udfylde en kontaktformular.

Call to action / konverteringsoptimering / Persuasion Architecture
Brødrene Eisenberg fra FutureIncNow står bag bestselleren og nyklassikeren inden for konverteringsoptimering — ‘Call to Action’.

Bogen bygger på mange års arbejde med at opitmere konverteringsrater for en bred vifte af internationale virksomheder.

Det teoretiske/metodologiske fundament for Eisenberg-brødrenes arbejde har de døbt ‘Persuasion Architecture’, el. på dansk overtalelsesarkitektur, som nok lyder en anelse for manipulativt i danske ører.

Overtalelsesarkitektur og konverteringsoptimering
Overtalelsesarkitekturen anskues som en proces og ikke et nyt produkt eller en teknologi.

Konverteringsoptimeringen tager udgangspunkt i et kundens behov.

Kundens behov afklares først igennem opstilling af en række ‘personas’ — abstrake personligheder, der trækker arketypiske reaktionsmoenstre frem i lyset.

Forskellige call-to-action-punkter — og waypoints — opsaettes for de forskellige ‘personas’ for at opnå den højste konverteringsrate.

Call to action-arkitektur
Call-to-action-arkitekturen bygger på en grundlæggende filosofi om, at en hjemmeside ikke kan bedømmes som værende god eller dårlig på baggrund af inhærente parametre.

Dens værdi bygger på et pragmatisk kriterie, der konstant modificeres af, om brugerne opnår det, de ønsker, samtidig med at hjemmesidens ejere opnår det, de ønsker. Værende det sig tilmeldinger til et nyhedsbrev, leadgenerering eller konkret salg.

Fodnoter
1. In internet marketing, conversion optimization is the science and art of creating an experience for a website visitor with the goal of converting the visitor into a customer. (Wikipedia: Conversion Optimization)

Tekst: Kasper Bergholt.
Se også: Dagens eksekverede marketingmodel.

Opmærksomhedsøkonomi: Når virksomheder går galt i byen — tre paradigmer i konflikt

Skrevet 4. maj 2010, Kasper Bergholt

For en lille måneds tid siden havde jeg lejlighed til at reflektere over danske virksomheders måde at håndtere sociale medier på i forbindelse med et interview til medievaerk.

Den slags er altid farligt, for man ender hurtigt i en messiansk prædiken for transparens, ægte dialog og autentisk væren. Virksomheder skal tjene penge, til medarbejderne og til de direkte og indirekte ejere lyder det ofte omvendte mantra.

Der skal sælges, og der skal føres til marked.

Af og til går det godt online.

Men meget tit er det ligesom at virksomhed, produkt og dem, man gerne vil nå, er ude af sync. Budskabet opfattes forkert, og salgseffekten udebliver. Hvorfor?

Illustration: Tavi Gevinson fra The Style Rookie — én af verdens førende modebloggere.

Tre forståelser af markedsføring: Produktøkonomien, oplevelsesøkonomien og opmærksomhedsøkonomien

Min tese er, at virksomheder grundlæggende kan befinde sig inden for tre forståelsesparadigmer markedsføringsmæssigt: produktøkonomien, oplevelsesøkonomien og opmærksomhedsøkonomien.

Illustration af produktøkonomien: Samlebåndet. Creative commons: Pickinjim2006
Klassisk illustration af produktøkonomien: Samlebåndet.

De tre paradigmer har hvert deres historiske grundlag — og deraf afledte succeskriterier.

Mange virksomheder går galt i byen online, fordi de anvender principper og værktøjer, der passer til et paradigme på en modtagergruppe, der lever i et andet paradigme.

Den triadiske opdeling kan jeg se post festum gennemsyrede mine svar, som fås her i uredigeret form.

Hvad kendetegner danske virksomheders brug af nye/sociale medier pt. (særligt de danske bloggere)?

Set fra mit bord er vi i gang med at bevæge os fra en produktøkonomi over en oplevelsesøkonomi til en opmærksomhedsøkonomi.

Antallet af internetsider fordobles vist hver 10. måned. Vores indbakker flyder over med mails, vores Facebook-sider byder på stadigt flere nye events, billeder, videoer.

Den knappeste ressource – og måske derfor også mest værdifulde ressource — er opmærksomhed.

Det er mit indtryk, at en lang række virksomheder gerne vil være til stede online dér, hvor de kierkegaardsk kan møde mennesket, hvor det er.

Eller mere kommercielt tænkt: Dér, hvor det kan skabe meromsætning for virksomheden. På den lange bane i form af brand awareness – og på den korte bane med et konkret salg.

‘Display is a broken model’ — ‘spam mail’s har en højere clickthrough
Mange bruger penge på Adwords-annoncering, efter at bannerformen har vist sig at have lidt udfordringer (problemer) indbygget i sig.

Klikraten er nogle gange større for spam mails, end den er for bannere. Der er direkte afregning.

Klik -> overtalelse -> salg. Det er til at forstå og måle på: Penge ind i den ene ende og flere penge ud i den anden ende.

En maskine, hvor man propper hundrede kroner ind i den ene ende, og hvor der kommer 500 kroner ud i den anden ende vil alle nok gerne have stående i deres kælder. Og det kunne give råd til et fint stort hus.

Mange virksomheder – og foreninger, politikere og andet godtfolk – har prøvet kræfter med (corporate) blogs. Nogle – men ganske få – med held.

Jeg tror, mange virksomheder ønsker at knække koden – kommercielt.

Det er problematisk, for bloggere er skarpe til at aflure, hvem der henvender sig om hvad.

Jeg tror ikke, man skal tænke blogs som en ny marketingkanal i første omgang.

Hvis man vil ramme bloglæserne rent kommercielt, så kan en bedre ROI (Return On Investment) opnås ved at annnoncere på bloggene via AdSense eller affiliate-netværk.

Bloggere er ikke journalister
Mange går galt i byen ved at kontakte bloggerne på samme måde, som de kontaker journalister.

Eventuelt igennem eksterne pr-bureauer, hvorefter det så kan gå rigtigt galt.

Det virker ikke. For bloggere er ikke journalister, der er ansat til at skrive nyheder, reportager og analyser. De skriver møgpersonligt om emner, de brænder for.

Case 1 — Helvedes køkken
Et eksempel på en uheldig håndtering af blogosfæren er lanceringen af tv-programmet Helvedes Køkken på dansk, hvor man dels skrev meget upersonligt ud til mennesker, der brænder for at kommunikere møgpersonligt. Dels sendte alle hjem på tom mave.

Madbloggerne var inviteret til den første udgave af programmet, og man kunne næsten have sagt sig selv, at Wassim Hallal ville lukke køkkenet i raseri.

90% af onlineomtalen på madblogs – hvoraf nogen har 10 ganske flere læsere end Gastro.dk fx – er altovervejende negativ.

Case 2 — Roskilde Festivalens Blog The Feeling-kampagne



Et eksempel på en god tilgang til bloggeren kunne være Roskilde Festifvalens initaitiv ‘Blog The Feeling’, der har modtaget opmærksomhed fra musikbloggerne – og skabt en ny platform for musikformidling i forbindelse med årets festival.

Her anskues bloggerne(s blogs) ikke som marketingskanaler, der skal sprøjtes reklamer udi.

De ses som selvstændige, tænkende og skrivende mennesker – hver med sit nichepublikum. Det er godt set, synes jeg, at invitere bloggerne med på samme vilkår som de traditionelle mediers journalister.

Kan du sige noget om udviklingen inden for samme? (kort ridset op: hvornår begyndte man se virksomheder agere aktivt i de nye medier? etc.)

For fire-fem år siden løb Balder Olrik fra GoViral døre ind for at fortælle virksomhederne om viral markedsføring.

Det vil alle have nu – det er billigt, det spreder sig som steppebrande. Men virker det?

Det er mit indtryk, at mange er bange for at komme for sent til den næste onlinefest.

Derfor investeres der mange penge i fx Facebook-annoncering.

Man klapper hinanden på ryggen, når man har fået 100 eller 1000 eller 10.000 fans.

Betegnelsen ’fans’ siger ret meget (og er vist i skrivende stund ved at blive ændret?).

Facebook-annoncering i den adskilte reklamesektion bærer ikke præg af, at mediet har slået ordentligt igennem. Man rammes for ofte af ukontekstuelle, irrelevante ting.

Bloggen blev erklæret død sidste år af FDIM’s afgående formand. For en måned siden kunne Jon Lund dog berette, at han tog fejl. Antallet af blogs var steget eksplosivt, og læserskaren fulgte med.

Nogle virksomheder ansætter linkbyggere til at skrive kommentarer til blog posts for at drive relevant trafik til virksomhedens hovedsite. Det tangerer spam.

Andre sender produktprøver til bloggerne i håb om at blive portrætteret.

Det kan give gode resultater. F

Men – husk at værke opmærksom på markedsføringslovens paragraf 4 (skjult reklame).

Hvordan kan virksomheder komme ind i kampen, når det gælder nye medier som eks. de danske modeblogs? (Hvilke forholdsregler skal de tage? etc.)

Der er desværre ikke nogen simple og entydige svar.

Det er meget afhængigt af, hvad man vil: Er det omtale, er det salg, er det brugerdreven innovation, man ønsker at styrke med sit onlinefokus?

Vil man lancere et nyt produkt, og satser man i den forbindelse på online-omtale? Eller er man et ventureselskab, der leder efter de bedste talenter?

I USA har Twitter længe været et stærkt redskab til rekruttering. Det begynder også at vinde indpas i Danmark. Så det afhænger af målet. Og måske skulle man vende det om – altså ikke, hvad kan bloggerne gøre for os, men hvad kan vi gøre for dem — samtidig med at vi som lige parter lærer noget nyt?

Så mit råd vil være at tænke over, hvad man vil opnå. Hvis man ”bare” vil sælge mere – så fokusér på andre modeller. AdWords, facebookannoncering, traditionel display.

Horisontalisering af magthierarkier & ekspertrollen til forhandling
De sociale medier nedbryder en lang række hierarkier. De har sat ekspertrollen til forhandling.

Det gør dem, der tidligere var passive modtagere til (potentielt) aktive producenter af indhold.

Har du nogen idé om, hvor udbredt det er, at danske virksomheder ansætter PR-folk specielt til at tage sig af sociale medier?

Jeg har været rundt og tale med en lang række af landets større pr-bureauer de seneste måneder. Mannov, Cohne & Wolfe, Hill & Knowlton blandt andet.

Vi har talt om blogs som medieplatform. Det er ikke mit indtryk, at der arbejdes strategisk med mediet. Men jeg kan tage fejl.

Hvad er forskellen på, om en virksomhed benytter sig af eksternt PR-bureau eller egen PR-enhed?

Jeg ser en tendens til, at der er ved at vokse en skov af social media-virksomheder frem.

Virksomheder, der for de bedstes af slagens vedkommende sætter sig for at forstå de sociale medier og rådgive om, hvordan virksomheder kan navigere hensigtsmæssigt. På dansk grund har SocialSquare længe arbejdet med vidensdeling, brugerdreven innovation og sociale medier i bred forstand.

Hvis jeg var marketingansvarlig, ville jeg overveje at komplementere mit PR-bureau med spidskompetencer inden for online medier. I hvert fald hvis jeg havde planer om at prøve kræfter med mediet på andre leder og kanter end AdWords og den slags.

Hvordan kan virksomheder bruge sociale medier (særligt blogs) i deres branding?
Brands er vel short cuts til beslutninger. Vi ser mængder af læskedrikke på hylden, men stikker instiktsikkert hånden frem efter cola’en. Eller pepsien. Ofte.

Man kan begynde med at være til stede online, lytte.

Monitorere, hvad der bliver skrevet online om ens brand.

På Twitter, på Facebook, via Infomedias tjenester.

Følge blogs, der handler om ens (produkt)område.

Forholde sig afventende lærende.

Ikke vade ind til festen og skrige: “Jeg sælger verdens bedste akvarier!”

Så måske stille og roligt opbygge ægte relationer til interessenter. Enten brugere eller opinionsdannere.

Det kræver kræfter. Og rene salgsfinter bliver hurtigt afluret. Vi er blevet gode til at gi’ opmærksomheden til dem, der fortjener den. Dem, der viser os interesse.

Måske skal man slet ikke være online, fordi det ikke passer til ens brand. 

Mentos var nogle af de første, der så en massiv gunstig effekt af online tilstedeværelse online. Mentos-reklamen ‘The Freshmaker!’ var ved at være en parodi på sig selv, men så kom mentos-fontænen – der blev viral, og hvis succes ledte til øget mersalg.

Opsummering: Produktøkonomi, oplevelsesøknomi, opmærksomhedsøkonomi

Jeg lagde indledningsvis ud med en tredeling: produkt, oplevelse og opmærksomhed.

De fleste virksomheder kaster sig ud i markedsføringstiltag, der er stærkt præget af produktøkonomien. Reklamen var skabt til at sælge. Smækre damer, der ikke kunne lade ungersvenden med en bestemt parfume i fred.

Brandet skal overtale forbrugeren til at købe.

Dem, der befinder sig i oplevelsesparadigmet – en tankemodus som har sin eget center ved fx Roskilde Universistet Center – arbejder med at skabe lækker kommunikation igennem fx eventsmarkedsføring.

En del af indsatsen overfor de danske bloggere har pt. denne karaktér: Brandet beriger brugeren med oplevelser af en unik karakter.

Opmærksomhedsøkonomien handler om at investere tid og engagement.

At give tid og opmærksomhed til dem, man ønsker opmærksomhed fra.

Dem, der kommer længst med de sociale medier, har indtil været dem, der forstår at navigere i dette felt.

Fra venturekapitalisten, der søger nyt talentmateriale ved at følge teknologidiskussioner mellem techfolk på Twitter, til Moods of Norway, der lærer, lytter og byder på lækkerheder på Twitter.

Brandet er nu på horisontalt niveau med brugeren, på godt og ondt.

Se også: Konverteringsoptimering og call to action-princippet.

Tekst: Kasper Bergholt.